Filosofi og værdier
HOS LANCÔME TROR VI PÅ, AT GLÆDE ER DEN MEST TILLTRÆKKENDE FORM FOR SKØNHED
Lancôme opstod som en måde at vise verden storheden ved fransk skønhed på. Det er afspejlingen af en kvinde, der er tidløs elegant, tiltrækkende og romantisk. Hun besidder det der je ne sais quoi, der gør hende unik, og hun har sans for at mikse og matche stilarter på en meget unik måde. Hun fremstår måske “faussement négligé” (uægte uordentlig), men er til syvende og sidst højst raffineret.
LA VIE EST BELLE EN LANCÔME
Lancôme er et brand, der taler til kvinders intelligens. Det gør dem i stand til at vælge deres egen skønhed. Dette har været i brandets DNA helt fra starten.
Lancômes begyndelse
"Hvorfor skabte jeg Lancôme?
Fordi jeg havde bemærket, at to amerikanske brands havde overtaget styringen af skønhedsindustrien. Der blev simpelthen nødt til at være et fransk navn sammen med dem!"
– Armand Petitjean
ARMAND PETITJEAN
Lancôme var den festlige og stilfulde Armand Petitjeans åndsprodukt. Armand Petitjean var måske lille af højde, men han havde stort format og plejede omhyggeligt sit overskæg og fipskæg og var altid ulasteligt klædt i pastelfarvet skjorte med hvid krave og hvide manchetter. Armand Petitjean var høflig om en hals og tog hatten af for alle medarbejdere, han kom forbi, men hans øjne – med et uskyldigt himmelblåt blik, når han ville charmere nogen – kunne forvandles til et stålgråt blik på et øjeblik. Han syntes altid at være reserveret, selvbehersket og fuldstændig koncentreret om den opgave, han havde givet sig selv. Han var også fyldt med mod og tog risici, når det var nødvendigt. Sidst, men ikke mindst var han en stor æstetiker og gourmet, der var vidt berømt for sine søndagsfrokoster.
Da han grundlagde Lancôme i 1935, var han allerede 50 år gammel og havde haft flere forskellige karrierer i flere forskellige lande og havde lagt flere liv bag sig. Disse tidligere erfaringer påvirkede i høj grad udviklingen af brandets identitet, især glemte han aldrig Sydamerika, hvor han havde arbejdet i lang tid som importør af fabriksvarer fra Europa, og han glemte heller aldrig, det han havde opnået i det franske udenrigsministerium.
En historie af ikoniske produkter
Lancôme er et brand, der taler til kvinders intelligens. Det gør dem i stand til at vælge deres egen skønhed. Dette har været i brandets DNA helt fra starten, som du vil opdage i Lancômes historie. For eksempel lancerede vi til at starte med ikke en, men fem dufte, så vi kunne imødekomme behovene hos kvinder fra alle kontinenter. Et andet eksempel er kollektionen af 18 Conquête-puddernuancer. Denne forskellighed fortolkes helt og aldeles af vores ambassadricer, der er kvinder med meninger og en modenhed på livet, uanset deres alder. Lancômes ambassadricer er tilfredse kvinder, der taler til kvinder, som ønsker uafhængighed og selvstændighed. Og de inspirerer og påvirker andre med deres indre lys og glød.